AO3 News

Post Header

OTW (Organisationen for Transformative Værker) er udtænkt, designet og grundlagt af fans. Vi er støttet af frivilligt arbejde fra de fans, der bemander os, og vi er støttet af økonomisk gavmildhed fra vores medlemmer. I forbindelse med, at vi lancerer vores halvårlige medlemskabskampagne, vil vi gerne denne april forklare fordelene ved et OTW-medlemskab, der kan opnås, når man donerer mindst 10 USD. Vi vil også forklare nogle af de andre måder, vi deler vores taknemlighed med vores bidragsydere.

Vi har fuld forståelse for, at det for mange af vores besøgende ikke er muligt at donere til OTW under denne kampagne, og vi kan ikke understrege nok, at hvert medlem af fællesskabet er værdsat, lige meget om du bidrager økonomisk, eller din støtte kommer gennem frivillige timer, kreativt arbejde, artikler til vores wiki, kudos eller kommentarer. I er alle med til at gøre OTW til det, det er, og vi er taknemmelig for hver og en af jer.

For dem, der har mulighed for at donere, begynder fordelene ved 10 USD. Hver engangsdonation på mindst 10 USD giver bidragsyderen retten til at blive medlem af OTW i det næste kalenderår. OTW-medlemmer har retten til at stemme i det årlige OTW bestyrelsesvalg; den bestyrelse, der har det overordnede ansvar for OTW’s aktivitet og strategiske retning. Det næste valg vil blive afholdt i august. Du kan finde ud af mere om valgprocessen på vores valg-hjemmeside.

OTW-medlemmer modtager også et eksklusivt ikon på sociale medier, som de kan bruge på tværs af de sider, de ønsker. Vi kan også belønne vores langtidsbidragsydere med eksklusive takkegaver, der markerer tre, fem og ti års kontinuerligt medlemskab. Tjek lanceringsindlægget for at finde ud af mere om disse eksklusive takkegaver.

Som altid har vi også et udvalg af takkegaver til dem, der donerer et specifikt beløb til OTW. I denne kampagne glæder vi os over at kunne tilbyde to nye gaver: et nyt klistermærkesæt, som du kan få ved en donation på mindst 40 USD, eller en eksklusiv pakke spillekort. Hvert kort afbilder en fan-term, som du kan støde på i tags på Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv). Vi håber på, at du udover at spille kort med dem kan bruge dem til at skabe kreative udfordringer med dine venner eller for dig selv. Vi glæder os til at se, hvad du finder på! Spillekortene er tilgængelige for bidragsydere, der giver mindst 100 USD. Mere information om dette og vores andre takkegaver kan findes på vores donationsside.

Illustrerede spillekort, der hver især repræsenterer et fankoncept: "Everybody Lives, Nobody Dies" er skrevet på grenene af et træ, "Enemies to Lovers" er dekoreret med sværd, initialerne til "Work in Progress" er oplyste, og det sidste kort med "Slow Burn" ender på en tændt flamme. Et vendt kort viser bagsidens illustration, der inkluderer AO3-logoet.

Hvis det beløb ikke er muligt for dig, skal du ikke bekymre dig. Du kan bruge mindre tilbagevendende bidrag til at opnå beløbet. Besøg vores tilbagevendende donationer-side for at opsætte et bidrag til den hyppighed og prissats, der er mulig for dig. Du vil modtage instruktioner med kvitteringen på dit bidrag til, hvordan du registrerer dig til at modtage den valgte takkegave. Gaven vil blive sat til side, og når dit bidrag har nået det angivede niveau, vil den blive sendt til dig.

Hvis du er i USA, hvor OTW er en registreret non-profit organisation, kan du potentielt forøge din donation uden nogen ekstra omkostninger gennem din arbejdsgivers matchingordning! Snak med din HR-afdeling for at finde ud af, om det er noget, der tilbydes af din arbejdsplads.

Du kan finde ud af mere om, hvordan tidligere donationer til OTW er blevet brugt ved at besøge vores budget. Og endnu engang, hvis du har mulighed for at bidrage, skal du have et kæmpe tak, og så kan du klikke her for at besøge vores donationsside.


OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.