AO3 News

Post Header

Published:
2018-06-06 12:19:53 -0400
Original:
Upcoming changes to the search & filter functionality
Tags:

Vores tidligere annoncerede søgemaskineopdatering giver ikke kun nødvendige forbedringer af stabilitet, men også nogle spændende ændringer i den måde, du søger, filtrerer og browser efter værker og bogmærker på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv)! Disse ændringer strækker sig over at gøre den nuværende funktionalitet mere brugervenlige til at tilføje nye valgmuligheder og give eksisterende funktioner en overhaling. Vi håber, at du vil få glæde af disse forbedringer af den måde, du finder nye ting at læse eller kigge på eller lytte til!

Værksøgning og -filtrering

I årenes løb har I sendt os mange forslag til at forbedre værksøgning og -filtrering, og som AO3-brugere er vi glade for endelig at implementere nogle!

 

Fohåndsvisning af de nye værkfiltre.

Detalje fra de nye værkfiltre med fokus på tag-ekskludering, crossover-håndtering, status på færdiggørelse og antal ord. Det komplette screenshot (link) viser hele listen af tag-typer, man kan inkludere eller ekskludere, og yderligere muligheder som datointerval og sprog.

 

  • Ekskluderende filtre: Nu kan du filtrere ting ud af værklister på samme måde, som du kan filtrere dem ind: indsæt bare navnene i "Other tags to exclude" (Andre tags at ekskludere)-feltet, eller vælg dem fra en liste over de mest populære tags. Dette var måske den mest efterspurgte funktion, og vi synes, at vores løsning kombinerer genkendelighed, fleksibilitet og tilgængelighed. De nye felter er kun tilgængelige i filtrene for nu, men du kan stadig bruge den gamle udelukkelsesmetodeWork Search (Værksøgning)-siden -- vi opdaterer det interface snart!

  • Crossovers: Du kan nu søge efter crossovers eller vælge at ekskludere dem. Crossovers bliver her defineret som værker med mindst to ikke relaterede fandom-tags som bestemt af, hvordan tagsene er organiserede.

  • Værkstatus: Tidligere har du kun haft mulighed for at vælge at se udelukkende færdige værker. Nu kan du også søge specifikt efter ufærdige værker, hvis du godt kan lide den slags.

  • Dato opdateret: For at begrænse dine resultater til værker, der er udgivet eller opdateret inden for en bestemt periode, inkluderer filtrene nu en datovælger til at vælge start- og slutdatoer for din søgning.

  • Antal ord: Til slut har vi tilføjet en simpel måde at lede efter værker inden for et bestemt antal ord. \o/

Alt det, du vælger af filtrering, vil fortsætte med at indsnævre dine resultater (dvs. OG-filtrering), i modsætning til at inkludere flere værker, der har ét eller flere af dine valgte tags (dvs. ELLER-filtrering).

Søgning og filtrering i bogmærker

Med den gamle kode for bogmærker blev AO3's servere sat under pres af organiserende ændringer på store tags. Heldigvis giver Elasticsearch 6 en meget bedre måde at håndtere vores mere end 74 millioner (!) bogmærker, så vi har omskrevet koden betydeligt. Udover, at bogmærker nu har fine nye ekskluderingsfiltre, har vi også været nødt til at ændre lidt på søgning, browsing og filtrering af bogmærker.

 

Forhåndsvisning af nye bogmærkelister.

En forkortet liste over alle bogmærker, alle på det samme værk, under Veronica Mars-tagget. Det fulde screenshot (link) viser de fem seneste bogmærker på et værk med bogmærkerens noter og tags og et link til at tilgå alle bogmærker.

 

  • Redesignede lister over bogmærker for tags og samlinger: Det er slut med at scrolle igennem hundredevis af bogmærker på det samme populære værk eller serie, når du browser bogmærker i en samling eller et tag -- hvert værk med bogmærke bliver nu kun vist én gang med detaljer på de fem seneste bogmærker underneden. (Hvis et værk har mere end fem bogmærker, vil der være et "All Bookmarks" (Alle bogmærker)-link, så du kan se resten.) Brugeres bogmærkesider og resultater for Bogmærkesøgning vil fortsat vise bogmærker på den måde, de altid har gjort.

  • Bogmærkerens tags: Med den nye kode vil brug af "Angst"-tagget i et bogmærke ikke længere tilføje det værk til bogmærkesiden for "Angst", eller inkludere værket i resultaterne, når man filtrerer en liste af bogmærker efter Yderligere Tags "Angst". Hvis du vil se alt, som bogmærkere har tagget med "Angst", skal du nu bruge "Bookmarker's tags" (Bogmærkerens tags)-feltet på Bogmærkesøgningssiden.

    Hvis du bruger tagsene som et personligt rangeringssystem, for eksempel, eller påmindelser om at kommentere på et markeret værk, kan du stadig filtrere dine bogmærker præcis som før! Der vil også være "Bogmærkerens tags"-afkrydsningsfelter og autofuldførelsesfelter på bogmærkesiderne for samlinger og tags.

  • At søge i bogmærker: Det er stadig muligt at søge i bogmærker, men de forbedringer, vi har lavet, på ydeevne har nødsaget os til at dele søgningen op i to felter: en for information om værkerne med bogmærker (f.eks. værk-tags, titler og resuméer) og en anden for information om selve bogmærkerne (f.eks. bogmærkernes tags og noter).

 

Forhåndsvisning af nye filtre på bogmærker.

Detalje af nye filtre på bogmærker, der viser muligheder for ekskludering af tags på værket og tags tilføjet af bogmærkeren. Yderligere muligheder inkluderer søgefelter for informationer om værk eller bogmærke og afkrydsningsfelter med mulighed for kun at se anbefalinger eller bogmærker med noter. Det komplette screenshot (der viser alle tags, man kan filtrere) er linket til.

Personsøgning

Nu kan du søge efter brugere, der har skabt værker inden for dine yndlingsfandoms! \o/ Det nye "Fandom"-felt i vores Personsøgning-formular foreslår kanoniske tags, når du begynder at indtaste, så du behøver ikke bekymre dig om, at navnet på fandommen er helt rigtigt. Jo flere fandoms, du taster ind, jo mere indsnævrer du resultaterne.

 

Forhåndsvisning af den nye personsøgning.

Den nye personsøgning-formular med fokus på en søgning efter fandom. Test-pseudonymet har 970 værker og 66 bogmærker, inklusive 1 værk for den fandom, der søges efter. Derudover kan man også søge efter brugernavn eller indhold på profil.

 

For at få dit pseudonym til at skille sig ud i søgeresultaterne kan du følge disse instruktioner om at redigere pseudonymer for at tilføje en lille tekst eller et billede. (Du kan også tilføje links og informationer om dig selv, din historie med fandom, politik for transformative værker eller profiler på sociale medier til din profil, som forklaret i vores Profil FAQ.)

Begrænsninger

Eftersom selv en avanceret søgemaskine som Elasticsearch har nænsomme begrænsninger på antallet af søgeresultater, der kan vises (ved at vise en fejlbesked efter et vist punkt), kan du kun gennemgå 5.000 sider ad gangen, hvilket svarer til 100.000 værker eller bogmærker.

Men husk, at Værksøgning-formularen lader dig ændre, hvordan resultaterne sorteres. Så hvis du vil finde de ældste værker i en fandom -- som måske ikke lige bliver vist blandt de første 100.000 resultater i en stor fandom -- kan du sortere efter Date Updated in Ascending order (Dato opdateret i opadgående rækkefølge) for at sikre, at du får de resultater, du leder efter! (For at sortere i en filtreret værkliste kan du bruge sort:>posted i "Search within results" (Søg i resultaterne)-feltet.)

Nogle ting, du kan afprøve

Her er der nogle forslag til, hvordan du kan lære de nye søgefunktioner at kende, når de er aktiveret for alle:

  • Klassificering: Hvis du vil have værker, der er klassificeret General Audiences (Tilladt for alle) eller Teen and Up (Teen-og-op publikum), skal du ikke vælge klassificeringer at inkludere -- vælg i stedet "Explicit" (Eksplicit), "Mature" (Voksen) og "Not Rated" (Ikke vurderet) som ekskluderet, så bør alle dine resultater være passende for alles øjne! (Du kan gøre det modsatte til din godnathistorie.)

  • Antal ord: For at finde frem til alle værker, der rent faktisk er drabbles, i din valgte fandom, kan du indtaste 100 i både "From" (fra)- og "To" (til)-feltet. (#DrabblePurist)

  • Crossovers: Er du stor fan af fanfiction i det kanoniske univers? Du kan udelukke alle AUs ved at ekskludere "Alternate Universe"-tagget og crossovers eller fusioner ved at vælge "Exclude crossovers" (Ekskludér crossovers)-muligheden.

  • Dato: Arbejder du på en liste over din yndlingspodfics fra 2017? Så kan du gå til Podfic-tagget, og indsætte 2017-01-01 og 2017-12-31 i "From"- og "To"-feltet under "Date Updated" (Dato opdateret), for at genopfriske din hukommelse!

  • Status: Har du fortæret alle de færdiggjorte værker med din fine, nye OTP? Har du sprunget alle ufærdige værker over, fordi du havde brug for en lykkelig slutning nu? Er der ikke mere at læse? Så må du hanke op i dig selv og vælge "Works in progress only" (Kun ufærdige værker) for at kaste endnu et blik på dem!